Fremtid

At være i London med med min datter var en hel fantastisk tur. Vi var afsted i sidste uge før vinterferien 2018. Og det var så fedt!! Bare det at sidde øvest oppe i en af deres røde busser og kører rundt i london. Vi kunne havde sidde i bussen hele dagen. Det gav en masse energi under turen og Olivia var bare så glad. Jeg var glad. det var guld værd! Rædselsfuld med flyveturen, kommer aldrig til, at kunne lide det, men min datter synes det er ligesom, at være i tivoli, når der er turbolens:D Lidt pusigt, at tænke på så var jeg faktisk på min første flyvetur og rejse med min mor til London, da jeg var 8 år. Og jeg skreg hele turen. Lige så snart flyvet begyndte at starte motorene, så skreg jeg imens jeg holdt mig for ørene mere eller mindre hele turen. Jeg kan ikke fordrage lydene, lugtene, bevægelserne i en flyver. I hate it. men jeg skriger ikke længere. Nu ser jeg bare de diverse flystyrt i min tanker... Det bliver ikke anderledes:)
Min drøm er, at få sparet penge sammen til, at tage en trænerkursus hos paul eckman, guruen af, at kunne analysere ansigtsmimk og kropssprog. Han har kursus i baltimore og det koster selvfølgelig kassen... ( Yep en gammel drøm dukkede op... og begrænsning begrænsning...) Med begrænsninger mener jeg, at med en autistisk hjerne skal man trække lidt i bremse af og til. En anden begrænsning jeg har, ler idt udfordringer i, at spare op... men det må komme an på en prøve...
Har også to rejser kina og florida jeg har lovet...:) ( Og får en sikkerhedsskyld betaler jeg for depositum florida rejse i næste mdr). Florida er Olivias ønske:)
Idag havde jeg en samtale med en anden autistisk mor og det var en samtale, at jeg havde brug for... Jeg har en opgave i, at skulle hjælpe Olivia på vej i sit liv som det dejlig autistiske væsen som hun er... Og det kan jeg godt se kun lade sig gøre, hvis jeg selv får min udredningsprocess færdig.  Få sat tingene på plads, ikke at der er så meget tvivl, hvilke diagnose, men bare få tingene på plads... Der er utryghed og angst over, at min datter skal træde ind i livet og møde omgivelserne med sit sentative autistiske sind... især med den tilgang vi autististiske mennesker bliver mødt med af omgivelserne... Så det var lige en anden udgift, men svær nødvendigt... Jeg kommer nok aldrig til, at være en del af det autistiske miljø... Det vil sige på de forskellige facebook forum, der også er tilknyttet en eller anden grad landsforeningen... Der er en masse spændende, livskloge og søde mennesker, alle der er forskellige steder i deres liv, forskellige grader af udfordringer m.m., men engang imellem træder den nedbrydende kultur og mentalitet der udspringer af landsforeningen frem. Og det dræner ens energi.  tro mig det gjorde mit liv til et helved, da jeg var ung, men også i voksenlivet( læs afsnittene diskrimination og landsforeningen) hvis jeg havde  indrettet mig under den mentalitet... Det har jeg sku ikke engang lyst til, at tænke på.. 
To inspirende autistiske mødre har jeg snakkede med idag ( plus en tredje med et livsklogt råd), den ene samtale omhandle Olivia og den anden omhandle blandt andet inspirende autistiske mennesker, der har en livsglæde og positiv energi, der bare smitter af, og samtidig får en masse positiv og dynamiske ting til, at ske i deres liv. To korte samtaler med to fremmed, der repræsenterer noget ekstenstielt der mindede mig om vigtigheden, at holde fast og omfavne sit liv. I min verden er jeg min egen lykkesmed i mange henseenderne, men jeg er stadigvæk afhængig af livskloge mennesker, der rummer positivitet:) vi har alle brug for andre mennesker i mindre eller større grad. Det er den bedste vitaminindsprøjtning man kan få her i livet:) Og den vitaminindsprøjtning fik jeg i dag:) En masse positivitet og kloge ord fra livskloge autistiske kvinder, og det hjalp at sætte tingene i perspektiv. Jo også har jeg deaktiveret min facebook konto. Der skal bruges tid på noget andet end at surfe rundt på facebook ( er genåbnet, men med reducering af tid)
Jeg har også tænkt mig, at bruge mindre tid på min hjemmeside. Og jeg får nok heller ikke overskuddet når opstarter job.
 
 
 
jeg har en oplevelse her nu to år efter "min diagnose". At jeg fremtræder meget mere autistisk end jeg var klar over... Alle mine autistiske træk begynder ar syneliggøre sig for mig...Jeg er rigtig ved nu, at få øje på mit "autistiske jeg".  årsagen til, at jeg lukker facebook ned. Jeg bruger sindsyg mange ressourcer på, at tolke og "oversætte" metaforiske betydninger, smileys m.m. ...men også at formulere mig på skift og alt til sammen kan stresse mig. Kommunikationen kan gå stærkt inden på facebook og der kan jeg ikke altid følge med. Jeg har aldrig brydt mig om, at snakke i telefon eller sms, men jeg er sku heller ikke mere begejstret for facebook. Jeg er visueltænkende, og jeg analyserer på det jeg ser, herunder kropssprog, konteksten m.m.